Praktisk 

Hvornår:
Tirsdag d. 3/10
kl. 18-20
__________________

Hvor:
Blocs & Walls
Københavns Klatrecenter

Refshalevej 163 D,
1432 København K

__________________

Hvem:
Alle klatrere uanset niveau
__________________

Pris:
 200 kr. per deltager
__________________

Tilmelding:
Senest d. 29/9
Via "book nu" knap
Medlemskab ikke påkrævet

En praktisk og teoretisk workshop om træning, behandling og forebyggelse af skulderskader i klatring.

 

1. del - teoretisk - ca. 50 min
___________________________________

Gennemgang og diskussion af relevant anatomi, fysiologi og teorier omhandlende skulderskader og træning i klatring.

Der tages udgangspunkt i kendte kliniske guidelines, studier og klinisk erfaring.

Vi tager udgangspunkt i de mest forekommende skulderproblematikker og afdækker bl.a. årsager til afklemningssyndrom, rotatorcuff-problematikker, overbelastningsskader, kravebensgener, luksationer og ledlæbeskader. Få også svar på hvorfor skulderen har betydning for problematikker i underarmen og nakken.

2. del - praktisk - ca. 50 min
___________________________________

En praktisk gennemgang af øvelser og tapeteknikker til forebyggelse og behandling af skulderskader, bygget op omkring de mest forekommende skulderproblematikker, den teoretiske del og cases fra dagligdagen.

Alle øvelser er lette at udføre, kræver et minimum af udstyr og kan tages i brug med det samme.

 

3. del - spørgetid - ca. 20 min
___________________________________

Relevante spørgsmål, historier og cases fra deltagerne.

 

Workshoppen er for alle som klatrer. Uanset niveau og erfaring, eller om du mest er til bouldering eller reb.

 

Afholdes i samarbejde med Dennis K. Sjøgren, fysioterapeut og ejer af kinetika fysioterapi.
Dennis har med Kinetika, startet en fysioterapeutisk virksomhed som specialiserer sig i træning og skader inden for klatring. Selv har Dennis en fortid i forsvaret, mange års arbejde med mennesker og undervisningserfaring. Som fysioterapeut er hans fokus på klatring og ekspeditions medicin. Han behandler til hverdag i Ørestad og arbejder desuden med div. projekter inden for klatring og ekspeditions medicin, samt afholdelse af workshops og kurser.

Du kan læse mere på www.kinetika.dk

For mere info vedr. workshoppen, skriv til event@blocs-walls.dk

 

Ring eller skriv en mail 

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har nogen spørgsmål eller skrive en mail.
Hvis du har lyst til at komme forbi og se vores faciliteter og tale med en i informationen, så er du også meget velkommen til det.