Sikringskurser

Du kan vælge mellem et intensivt sikringskursus, der strækker sig over 3 dage eller vores normale 6-ugers sikringskurser. 

Intensivt sikringskursus 

Ved at tage et sikringskursus, opnår du det røde sikringskort i B&W ­ dvs. at du herefter må sikre og klatre både topreb og føre ruter.

På det intensive kursus lærer du primært om sikringsteknik. Intensivkurset tager 9 timer og foregår over 3 gange.

1. kursusdag
På kursets første dag lærer du om udstyret, håndtering af dette, grundlæggende sikringsteknik ved klatring i topreb og hvordan du udfører makkertjek. Dette indøves med praktiske øvelser, hvor du hele
tiden superviseres af en instruktør.

2. kursusdag
På kursets anden del lærer du om sikringsteknikken ved føring af ruter også kaldet 1. mandsklatring. Du lærer, hvordan du håndterer et fald og hvordan du sikrer, når din makker falder. Samtidigt lærer du
at føre ruter; altså ruter, hvor der ikke hænger et topreb i forvejen, med forklaring af begreber som bagklipning, pendulfald og faldfaktor.

3. kursusdag
Træning af de lærte teknikker og kurset afsluttes med en eksamen.

Håndbog for kursister ­undervisningsmateriale for kurset.

6-ugers sikringskursus

Kursist opnår Rødt sikringskort i B&W og må sikre og klatre både topreb og førstemandsklatring.

På kurset vil der blive arbejdet med sikkerhed, sikringsteknikker til topreb og føring.
Makkertjek og faldtræning indgår og ligeledes grundlæggende klatreteknik som: ­

- aktiv fod
- balance
- tyngdepunkt ­ diagonalbevægelse
- grebstyper

Du vil blive introduceret til bouldering (klatring uden reb over nedsprings madrasser) + masser af leg og sjov!

Dette hold er bl.a. den optimale måde at blive introduceret til klatring, networke og finde træningsmakkere.

Det giver også mulighed for at fortsætte på vores begynderhold, som er en rigtig god måde at komme videre i din klatreuddannelse.

Prisen omfatter også 6-ugers medlemsskab af Blocs & Walls. I denne periode er du velkommen til at komme og boulde og træne så meget som du vil.

Leje af seler og sko er inkluderet i prisen i forbindelse med den instruerede undervisning; uden for undervisningen i 6-ugers perioden betales normal leje af udstyr.

Håndbog for kursister ­ undervisningsmateriale for kurset.

Er der ingen kurser, der passer i din kalender?

Udfyld spørgeskemaet med de tidspunkter, der passer dig,­ så gør vi vores bedste for at lægge kurser på de tidspunkter, hvor mange har ønsket det.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer vedrørende sikringskurser kan rettes til: 

Mail: sikringskurser@dbkk.dk
Telefon: 2446 7206 
Kontakt: Mark Matienzo

Ring eller skriv en mail 

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har nogen spørgsmål eller skrive en mail.
Hvis du har lyst til at komme forbi og se vores faciliteter og tale med en i informationen, så er du også meget velkommen til det.