FAQ

Her på siden kan du svar på de oftest stillede spørgsmål.
Hvis ikke du finder svaret her, så er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan starte på egen hånd, ved at købe en dagsbillet og boulder på egen hånd.

Hvis du gerne vil klatre i reb, anbefaler vi, at du starter på et sikringskursus. Du kan finde yderligere information om sikringskurser på hjemmesiden under KURSER OG HOLD.

Efter et bestået kursus vil du modtage Blocs & walls røde sikringskort, så du herefter selvstændigt kan klatre i reb med makker.
Der findes ligeledes begynderhold, der kan bookes på vores bookingsite Bookeo.

Hvad er Bouldering?

Bouldering er klatring på lave vægge, hvor der klatres uden reb. I bouldering klatrer man ”et problem” og lander på en madras ved fald.

 

Hvad er topreb?

Toprebsklatring er klatring i reb, hvor rebet er fæstnet i et topanker. En makker sikrer dig i rebet.

Hvad er prøv klatring/event?

Ved prøv klatring/event har du en instruktør med dig. I vil typisk varme op med bouldering og dernæst prøve at klatre i topreb.
For mere info eller booking ring til tlf. 40762266 hverdage kl. 10-16.

Hvad betyder "at føre en rute"?

Når du fører en rute, klatrer du selv op med rebet. Du klipper det ind i karabiner undervejs og i toppen klippes det ind i et anker, så du kan blive nedfiret til jorden.

Hvad er det røde og grønne sikringskort?

Det røde sikringskort er et bevis på, at du har lov til at sikre en klatrer, der fører ruter og klatrer topreb. Du har også lov til selv at føre ruter i B&W.

Det grønne sikringskort giver lov til at sikre en klatrer på topreb.

Hvad gør jeg hvis jeg allerede ved, hvordan man sikrer?

Alle, der klatrer reb i Blocs & Walls skal sikringsgodkendes før de kan få udleveret et grønt eller rødt sikringskort.

Hvis du har taget et sikringskursus i en anden klub, eller har flere års erfaring med sikring, kan du få en sikringsgodkendelse hos os. Henvendelse i caféen.

Hvad er forskellen på hold og kurser?

På et hold lærer du diverse klatreteknikker afhængig af dit niveau. Vi tilbyder begynderhold, letøvede hold, øvede hold og børnehold.
Kurser er vores sikringskurser.

Hvordan melder jeg mit barn til holdtræning?

Du skal holde øje med vores bookingside Bookeo og/eller nyhedsbrevet. Vi har ikke ventelister. Der er som regel opstart af børnehold i Januar og August måned.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her: nyhedsbrevet
Se bookingoversigt her: Bookeo.com/blocs-walls

Hvor ofte er der opstart af hold og kurser?

Tjek vores bookingside for at se datoer for næste kursus eller hold opstart.
Book her: Bookeo.com/blocs-walls

 
 

Ring eller skriv en mail 

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har nogen spørgsmål eller skrive en mail.
Hvis du har lyst til at komme forbi og se vores faciliteter og tale med en i informationen, så er du også meget velkommen til det.