Prøv Klatring - 2 timer med instruktør

'Prøv Klatring' er for jer, som gerne vil prøve at klatre på Blocs & Walls´ høje vægge med reb - uden først at skulle investere i et sikringskursus.

'Prøv Klatring' er en oplevelse udover det sædvanlige sammen med 1 eller 2 instruktører, på åbne hold af hhv. 6 (hverdage) eller 12 personer (weekender) som sikkert og kompetent introducerer jer til klatring.

Alt klatreudstyr er inkluderet i prisen:
350 kr. (weekend) & 250 kr. (hverdage) pr. person.

Forløbet starter med en kort opvarmning, gennemgang af grundteknikker og bouldering, som er klatring på vægge af max. 5 meters højde med faldmadrasser under.
Efter man har prøvet kræfter med bouldering går det videre til toprebsklatring, hvor man skiftevis skal prøve kræfter med vores 15 meter høje klatrevægge - i Nordens største klatrehal.

Efter jeres event kan I benytte vores omklædnings- og badefaciliteter, og slutte af i vores café, hvor vi kan tilbyde kaffe, kolde drikkevarer og snacks mm.

'Prøv Klatring' er egnet for alle aldersgrupper og vi har udstyr som passer til 5 årige og opefter. Det anbefales, at man har almindeligt træningstøj, der tillader fri bevægelse.

Vi kan også skræddersy events efter jeres ønsker. I kan eksempelvis booke et eksklusivt hold, hvor I får en eller flere instruktører på egen hånd.

Email: event@blocs-walls.dk
Telefon: 32 57 25 00 - tast 3.
Telefontid: Mandag - Fredag 10-13 undtagen onsdag .

Dagsbillet

En anden måde at stifte bekendtskab med klatring på er ved at købe en éndagsbillet, leje sko og selv prøve kræfter med klatringen og kræver ikke booking på forhånd.

Det giver dig mulighed for i fred og ro at bruge en dag i hallen - eller så lang tid kræfterne holder - på bouldering, der er  klatring på vægge af max. 5 meters højde med faldmadrasser under.

Du har mulighed for at toprebsklatre på vores 15 meter høje klatrevægge, hvis du følges med en, der er godkendt til at sikre dig. Dvs. enten har B&W´s grønne eller røde sikringskort. 

Priser

Dagskort, barn: 65 kr.
Dagskort, voksen: 130 kr.
10-turskort, voksen: 999 kr.
10-turskort, børn: 499 kr.

Leje af udstyr

Sele:  25 kr.
Rebbremse: 25 kr.
Klatresko: 40 kr.
Reb: 50 kr.
Udstyrsæt: 90 kr. 

Ring eller skriv en mail 

Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har nogen spørgsmål eller skrive en mail.
Hvis du har lyst til at komme forbi og se vores faciliteter og tale med en i informationen, så er du også meget velkommen til det.