Acroyoga–workshop for begyndere

Acroyoga kombinerer elementer fra akrobatik med yoga. Det er en slags leg mellem 2 (eller flere) personer. Udover de elementer som klatringen også byder på (styrke, balance, smidighed), så er acroyoga fyldt med nærvær og har stort fokus på tilstedeværelse og samarbejde - når noget går galt er det sjældent et spørgsmål om hvad du (eller din partner) gjorde galt, men lige så meget hvad I kan ændre sammen, for at få det til at virke.  Acroyoga kræver- og skaber tillid, samarbejde og kontakt. Så kom og leg med os; bliv udfordret på styrke, balance og smidighed. Vi skal hænge med hovedet nedad, bære hinanden og grine en hel masse.

Det kan altid redde en dårlig dag at komme ud og dyrke akro.  

Tidpunkt og Pris:

Workshoppen starter mandag d. 13. marts kl. 17.45-19.15 og kører over 6 kursusgange frem til d. 24. april (Der er ingen workshop d. 17. april).

Workshoppen koster 240 kr.

Undervisere:

Jørn Christensen forelskede sig i acroyoga 4 år tilbage og har dyrket klatring i 10 år og har tidligere undervist i samme; nu er tiden kommet til at give glæden ved acroyoga videre også.

Anna Biebl fik klatre-bacillen for 5 år siden i Østrig, hvor hun blev introduceret til Acroyoga gennem en workshop i en klatrehal. Efterfølgende har hun også opdaget Partner acrobatics og nu rejser hun fra acroyoaga-møde til acroyoga-møde for at lære fra de bedste undervisere i verden og for at kunne videreformidle acroyogaen her i Danmark.

 

 Ofte stillede spørgsmål

  Skal jeg komme med en partner?

 Nej, det er ikke nødvendigt. Vi laver grupper efter behov og vi kommer til at bytte partnere flere  gange i løbet af en aften.

Skal jeg være stærk?

Nej, det hjælper selvfølgelig til en vis grad, men som med meget andet, så handler det i høj grad om teknik.

Skal jeg være smidig?

Nej, smidighed er noget vi opbygger gennem acroyoga.

Skal jeg kunne noget acroyoga i forvejen?

Nej, dette er et begynderkursus. Så kom frisk - alle kan være med.

 

NB. vedr. bookingsiden: vælg Kurser øverst på siden, under Kategori vælger du Workshop